Sundhedsministeriet har ændret i en rapport, så tandlægerne fremstår negativt, mener Tandlægeforeningen. Nu klager den til ombudsmanden.(kilde:DR.dk)

I efteråret skulle Sundhedsstyrelsen evaluere en ny ordning, som tandlægerne benytter, og derfor skrev styrelsen en rapport om ordningen. Men før rapporten blev offentliggjort, blev den holdt tilbage af Sundhedsministeriet, som i mellemtiden lavede flere ændringer i den.
Og det er ændringer, der uberettiget fremstiller tandlægerne negativt, mener Tandlægeforeningen.
I Sundhedsstyrelsens udgave af rapporten bliver der udtrykt tilfredshed med tandlægernes modtagelse af en ny faglig retningslinje – nemlig den såkaldte rød-gul-grøn ordning.
I anden udgave af rapporten, som Sundhedsministeriet havde ændret i og som udkom halvanden måde senere, lød overskriften pludselig: “Betydelige problemer med rød-gul-grøn-ordningen hos tandlæger”.
I Tandlægeforeningen er de så vrede over det, at de nu sender en klage til ombudsmanden.
Vi føler i den grad, at man bruger rapporten til at stille spørgsmålstegn ved vores faglighed, og det er fuldstændig uacceptabelt.
FREDDY SLOTH LISBJERG, FORMAND I TANDLÆGEFORENINGEN
– Vi føler i den grad, at man bruger rapporten til at stille spørgsmålstegn ved vores faglighed, og det er fuldstændig uacceptabelt, siger formand for Tandlægeforeningen Freddy Sloth Lisbjerg.
Stor forskel på rapporterne
Den 12. oktober sidste år bremsede Sundhedsministeriet offentliggørelsen af evalueringsrapporten, der handler om tandlægernes såkaldte trafiklysordning. Ordningen går ud på at inddele patienter i en henholdsvis rød, gul eller grøn farve, alt efter hvor gode deres tænder er, og hvor meget økonomisk tilskud de kan få.
Rapporten kommer fra Sundhedsstyrelsen, og det er ikke i orden, at Sundhedsministeriet har blandet sig, mener de i Tandlægeforeningen.
– Vi håber, at ombudsmanden går ind og laver en påtale af ministeriet, fordi de har blandet sig i den sagsbehandling, der skulle være i Sundhedsstyrelsen, siger formand for Tandlægeforeningen Freddy Sloth-Lisbjerg.
Vi venter spændt på hvad regeringen finder på vi skal rette os efter pr 1/6 2018, hvor vores overenskomst ikke gælder mere pga overenskomstforhandlingerne er brudt sammen. I bliver informeret på hjemmesiden så snart jeg ved mere – Marie.