Behandlinger

Rodbehandling hos Din Tand i Køge

En rodbehandling er en tandbehandling, der udføres for at redde en tand, som er alvorligt beskadiget eller inficeret. Formålet med en rodbehandling er derfor at fjerne det inficerede og betændte nervevæv fra tanden samt at rense og desinficere rodkanalerne. Herefter fyldes rodkanalerne med et specielt rodfyldningsmateriale, der forhindrer bakterierne i at inficere rodkanalerne igen. Symptomer på behovet for en rodbehandling kan omfatte alvorlig tandpine, øget følsomhed over for varme eller kulde, hævelse omkring tanden eller en vedvarende dårlig smag i munden. Det er vigtigt, at en rodbehandling udføres hurtigst muligt, da ubehandlede infektioner i rodkanalerne kan føre til komplikationer og i værste tilfælde tab af tanden. Derudover vil infektion i munden også påvirke dit almene helbred som fx hjerteklapperne og hjernen. Hvis du derfor oplever nogle af ovenstående symptomer, er du mere end velkommen til at kontakte os hos Din Tand Køge, hvor vi har årevis af erfaring med at udføre rodbehandlinger i en rolig, professionel og omsorgsfuld atmosfære.

De hyppigste årsager til, at man får brug for en rodbehandling

Der kan være flere grunde til, at du kan få brug for en rodbehandling. Når du møder ind med smerter eller gener hos Din Tand Køge, tager vi os god tid til at identificere problemet og informere dig om din tands sundhedstilstand. Sådan sikrer vi os, at du får den bedste behandling til netop dit tandproblem.

De hyppigste årsager til en rodbehandling er:

  • Karies (hul i tanden): Hvis tandkaries (et hul i tanden) ikke behandles rettidigt, kan bakterierne nå ind til det bløde væv i tanden og forårsage en infektion. Her er en rodbehandling derfor nødvendig.
  • Tandskade: Hvis du har skadet én eller flere tænder fx i forbindelse med et slag, et fald eller en anden ulykke, kan det skade nervevævet og forårsage en infektion. Det gælder også, hvis du har knækket din tand på en særligt uheldig måde.
  • Dyb tandfyldning: Hvis du tidligere har fået en tandfyldning, som enten sidder meget dybt, eller som har revet sig løs, kan dette også lede til infektion i vævet. Her vil en rodbehandling også være nødvendig.

Infektion i en tand er smertefuldt… Rodbehandling er smertefrit

Hos Din Tand Køge møder vi flere kunder, der døjer med en ubehagelig tandlægeskræk, som afholder dem fra at modtage den behandling, de har brug for.

Derfor er vores personale trænet i at vise særlig omsorg og skabe de bedste rammer for en positiv tandlægeoplevelse for alle, der kommer ind i vores klinik. Infektion i en tand kan være enormt smertefuldt, men hos Din Tand Køge er en rodbehandling 100% smertefri. Du vil blive bedøvet før indgrebet og vil derfor ikke mærke nogen smerter i forbindelse med vores behandling.

Oftest stillede spørgsmål

Her finder du svar på typiske spørgsmål fra patienter

Gør rodbehandling ondt?

Nej, en rodbehandling hos Din Tand Køge er ganske smertefri. Du kan opleve mindre gener i perioden efter som fx ømhed i det behandlede område. Dette kan dog let klares med almindeligt smertestillende medicin.

Hvor lang tid tager en rodbehandling?

Vi anbefaler, at du sætter 30 minutter til 1 time af til behandlingen.

tidsbestilling

Book tid hos Din Tand Køge allerede i dag

Hvis du oplever smerter, gener eller andre symptomer, der kunne indikere, at du har behov for en rodbehandling – eller som minimum behov for et tandeftersyn – så book tid hos os allerede i dag. Vi ser frem til at hjælpe dig.

Bestil tid

Kontakt os