Behandlinger
Tandeftersyn hos Din Tand i Køge
Et tandeftersyn er en rutinemæssig undersøgelse af dine tænder og mund. Det har til formål at vurdere din mund og tænders generelle sundhed, identificere eventuelle problemer og ikke mindst forebygge tandproblemer i fremtiden.
Hos Din Tand Køge vil vi under et tandeftersyn inspicere dine tænder, tandkød og mundslimhinde løbende for at kontrollere for tegn på huller, tandkødsproblemer plak og lignende.
Vi foretager alle vores tandeftersyn ud fra et princip om høj professionalitet og drager stor omsorg for dig som patient, så du er garanteret en positiv og effektiv behandling i vores klinik.
Rød-gul-grønordningen – så ofte skal du til tandeftersyn
I Danmark har Sundhedsstyrelsen indført nationale kliniske retningslinjer, der gør det lettere for både dig og tandlæger at afkode dine tænders nuværende tilstand. Der er tale om rød-gul-grøn-ordningen, der er kategorier, som din tandlæge placerer dig i. Den grønne kategori er den laveste risikovurdering, mens rød er den højeste, og den kategori, du er placeret i, fortæller dig, hvor ofte du for eksempel skal til tandeftersyn.
Hvis du er i den grønne kategori, er det, fordi vi har vurderet, at du ikke har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhulen i øvrigt. I disse tilfælde vil vi indkalde dig til tandeftersyn med 12-24 måneders mellemrum.
Hvis du er i den gule kategori, er det, fordi vi har vurderet, at du har aktiv sygdom, men også at du i samarbejde med os kan blive vejledt til at forbedre din sundhedstilstand. Det kan være at holde igen med søde sager, stoppe med tobak eller være grundigere med tandbørsten. Her vil vi indkalde dig til tandeftersyn og kontrolundersøgelser én til flere gange i løbet af et år.
Hvis du er i den røde kategori, er det, fordi vi har vurderet, at du har aktiv sygdom, og at du ikke selv er i stand til at forbedre din sundhedstilstand. Her sætter vi naturligvis den nødvendige forebyggelse og behandling i gang og vil indkalde dig til kontrol og tandeftersyn efter behov.
En tryg tandlægeoplevelse er førsteprioritet hos os
Hos Din Tand Køge vægter vi en positiv tandlægeoplevelse meget højt. Vores team er blandt andet trænet i, hvordan man skaber de bedte rammer for kunder med svær tandlægeskræk, og vi hører fra flere af vores kunder, at det har en enormt positiv effekt på deres oplevelse.
Vi sætter tid af til den enkelte og har indrettet en moderne klinik med en rolig atmosfære og dertil massagestole – kig endelig forbi.
Oftest stillede spørgsmål
Her finder du svar på typiske spørgsmål fra patienter
Hvad koster et tandeftersyn?
Du kan se alle vores priser lige her.
Hvor ofte skal jeg til tandeftersyn?
Her vil vi gerne henvende dig til rød-gul-grøn-ordningen, som vi har beskrevet ovenfor.
Hvordan bliver jeg indkaldt til tandeftersyn?
Vi aftaler med dig, hvordan du helst vil kontaktes. Det kan være telefonisk, SMS eller e-mail.