Følgende er lidt information omkring det laboratorie vi bruger til oversøiske kroner
Vi har valgt dette laboratorie, da det først og fremmest er nogle rigtig gode produkter vi får tilbage, de passer, er pæne og holder. Herudover er laboratoriet ISO certificeret, hvilket betyder, at vi kan stole på, at det er de rigtige materialer produktet består af. Herudover har vi en god kommunikation med de danske teknikkerer, der kontrollerer vores arbejde før det sendes til Kina og igen før det sendes tilbage til os.
“Vores oversøriske samarbejdspartnerer ligger i Kina. Vi brugte ca 1 år på at finde det helt rigtige laboratorium. Laboratoriet har en størrelse, som bl.a. betyder, at vores leveringstider maks er på 12 hverdage. Laboratoriet er topmoderne med de nyeste teknologier og CE-certificerede materialer.
Vi, i Nordenta Lab, stiller helt naturligt store krav til vores samarbejdspartner i Kina, hvilket betyder, at vi er fast tilknyttet en teamleder, som har den daglige kontakt imellem os og Kina. Vi ligger i High Quality Line laboratoriets produktion grundet de krav, som vi stiller til æstetikken, kommunikationen og leveringerne. Teamlederens opgave er at formidle vores danske traditioner videre til den faste gruppe af tandteknikere, som er tilknyttet Nordenta Lab.
Vi foretager jævnligt kontrolbesøg i Kina og har, foruden teamlederen på laboratoriet, også vores egen agent, der både kommer på anmeldte og uanmeldte besøg for at besigtige laboratoriet.
Så selv om vejen er lidt længere end ned til det lokale laboratorium, så fungerer kommunikationen ved besøg, på mail og Skype over al forventning.
Laboratoriet er selvfølgelig en certificeret patner ISO 900:2008, ISO 13485:2003 samt DAMAS, og produkterne kontrolleres på Teknologisk Institut for at sikre, at kvaliteten og produktet holder hele vejen igennem.
Inden afsendelse til Kina kontrolleres aftrykkende af de dansk uddannede tandteknikkere på Nordenta Lab i Glostrup, og således kontrolleres de færdige restaureringer inden fremsendelse til klinikkerne. Vi tager kontakt til klinikkerne og informerer, hvis et aftryk ikke er helt optimalt, vi mener nemlig at gensidig respekt og åben dialog giver et positivt og konstruktivt samarbejde imellem Nordenta Lab og klinikken, som i sidste ende giver flotte resultater og dermed tilfredse patienter. Det må da være i alles interesse!.Kvalitet, faglighed, sikkerhed på produkter og overholdelse af gældende lovgivninger har gennem mange år kendetegnet Nordenta forbrug, udstyr, service og AlDente. Vi ved, at disse faktorer er af afgørende betydning for vores kunder, og hvis ikke disse faktorer opfyldes, har man ikke sin berettigelse på det danske marked” , lyder det fra Pia Eis.